fredag 23. august 2019

Mallorca tur

Tag med til Mallorca!

Der er efterhånden en god håndfuld i TFC, der har meldt sig til en cykelrejse på Mallorca i uge 40 gennem Papuga.

Tilmelding sker direkte til Papuga.

Detaljer om rejsen:
http://www.papugacykelrejser.dk/product/uge-40-858/

Periode: 28. sep - 5. okt 2019 / UGE 40

Pris: kr. 7495,- pr person

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly t/r fra Billund, Kastrup og Aalborg
  • Transfer lufthavn t/r
  • 7 nætter på dejligt hotel i Alcudia
  • All inclusive på hotellet
  • Hotelophold i dobbeltværelse
  • Danske cykelguider
  • Flere forskellige niveauer hver dag samt guidede cykelture på flere niveauer hver dag
  • Tillæg: Cykeltransport (kr. 900,-) eller leje af cykel (kr. 1085,-) Depositum på kr. 1800,- betales ved bestilling af rejsen
  • Restbetaling på kr. 5995,- Betales senest 2 måneder før afrejse.

Cykelniveau:
  • MOTIONIST +: Hastighed ca. 28-32 km/t på lige landevej. Ruter på ca. 85 - 130 km
  • MOTIONIST: Hastighed ca. 25-27 km/t på lige landevej. Ruter på ca. 80 - 120 km
  • ÆRLIGE 25: Hastighed 25 km/t på lige landevej. Ruter på ca. 70 - 110 km
  • CAFÉ: Hastighed Ca. 22 km/t på lige landevej. Ruter på ca. 40 - 65 km OBS: Den angivne hastighed er på af lige landevej - bakkerne er en anden snak :)

*** ALLE HOLD KØRER HVER DAG ***
Og du kan frit skifte imellem holdene fra dag til dag.
Afhængig af antal ryttere er det muligt at der oprettes flere hold på samme niveau.

Cykeldagen:

Vi bor i kystbyen Alcudia, der med bjergene på den ene side og lavlandet på anden, danner den perfekte ramme for din cykelferie! Der er som udgangspunkt afgang fra hotellet kl. 09:00 hver formiddag. Tidspunktet kan dog ændre sig fra dag til dag. Det præcise afgangstidspunkt for den efterfølgende dag, oplyses til informationsmødet, som afholdes hver aften.

Afhængig af distancen er vi retur på hotellet imellem kl. 13:30 og 17:00. De hold der ikke når hjem til frokost (typisk motinist og turbo) køber den undervejs og vi sørger naturligvis for at ruterne går forbi én af de mange små hyggelige cafeer som kendetegner Mallorca (egen betaling).

Nok er vi kommet til Mallorca for at udfordre os selv på cykel og vi håber, at alle får nogle succesoplevelser. Men vi lægger også stor vægt på, at I har en god, hyggelig og gerne festlig social oplevelse, så vi opfordrer derfor til, at vi runder cykeldagen af med 'bagsmæk' i Papuga Lounge på hotellets dejlige terrasse for at genfortælle dagens oplevelser.

Her kommer vores ALL INCLUSIVE for alvor til sin rette og danner et rigtig godt grundlag for en social og hyggelig cykelferie. Aftensmaden spiser vi sammen i hotellets restaurant, som byder på en lækker buffet med et stort og varierende udvalg.

Ønsker du en hviledag i løbet af ugen, er man selvfølgelig velkommen til det og der vil være rig mulighed for, at nyde solen, varmen, poolen, stranden, kulturen eller de mange shopping muligheder. Hvad enten du rejser på egen hånd eller sammen med andre er I alle en vigtig del af fællesskabet!

En cykelrejse for den almindelige motionist, hvor der også er tid til afslapning og hygge.

Ledsager:
Tag din ledsager med til Mallorca og lad ham/hende hygge sig med de andre ledsagere, mens du tramper i pedalerne om dagen. Erfaringen viser, at ledsagerne hygger sig mindst lige så meget i hinandens selskab som rytterne gør :)

Der vil i løbet af ugen være mulighed for at tage med på nogle af Bravo Tours' mange spændende udflugter.

Prisen på ledsagerrejsen er. kr. 6995,- Depositum på kr. 1800,- betales v/bestilling. Resten betales 2 måneder før afrejse.

Område / Hotel / Indkvartering:
Vi bor i kystbyen Alcudia, der med bjergene på den ene side og lavlandet på anden, danner den perfekte ramme for din cykelferie. Hotel Amapola ligger i et af de mest rolige områder ved Alcudia-bugten. I bor lige ved den charmerende og flotte Esperanza-sø, samt har udsigt over de naturlige omgivelser fra alle værelser, hvilket gør dette til et af de mest eftertragtede områder i Alcudia.

Sådan bor du:
I bor i dobbeltværelser eller enkeltværelser - alle med med egen balkon. Værelserne er indrettet med aiocondition, telefon, satellit-TV, badeværelse med bruser og hårtørrer samt WiFi og safebox mod gebyr. Her er et rigtigt fint poolområde med solsenge og parasoller til fri afbenyttelse, så I rigtig kan nyde eftermiddagen under den mallorcanske sol.

Ønsker du at bo alene er dette muligt mod et tillæg mod et tillæg på kr. 1600,00 Bemærk at der er et begrænset antal enkeltværelser. Rejser du alene, men ønsker at bo sammen med en anden af samme køn, vil Papuga Cykelrejser være behjælpelig med at arrangere dette, hvis det er muligt.

Tilkøb af ekstra uge:
Du kan tilkøbe uge 40 for kr. 3600,-
Skriv det i bemærkningsfeltet ved bestilling.
Den ekstra uge betales sammen med restbetaling.
Du kan tilkøbe en ekstra uge (uge 41) for kr. 3600,00 (ex. evt enkeltværelsestilllæg)
Beløbet betales sammen med restbetaling af rejsen 2 måneder før afrejse.

Hvis du lejer cykel igennem os sørger vi for at den bliver leveret og afhentet på hotellet.
Se specifikationer på cyklerne HER

Skriv blot hvilken størrelse du skal have i bemærkningsfeltet v/bestilling, så sørger vi for at reservere en til dig.

Flybilletter: Husk at angive dit/jeres pasnavn ved bestilling af rejsen.

Forbehold: Ret til ændringer forbeholdes.
Prisen er baseret på Indkvartering i delt dobbeltværelse.
Enkeltværelse kan tilkøbes mod tillæg.

For yderligere informationer kan vi kontaktes på tlf. 75 38 10 22 eller 60 14 45 56 Rejsegaranti nummer: 1019

Med venlig hilsen
Papuga A/S

 


Team Fuglebjerg Cykling
- Bestyrelsen