fredag 29. marts 2024

Klubmesterskabet 2012

Klubmesterskab i Team Fuglebjerg Cykling 2012

Klubmesterskaberne 2012 blev afviklet i weekenden 15.-16. september 2012 - i god ro og orden og uden uheld af nogen art - dejligt.

Lørdag den 15/9 stillede i alt 10 ryttere op til enkeltstart i halv orkan!
Alle gennemførte i fin stil. Resultatet kan ses Her:

enkeltstart 2012 resultatliste

Jeg vil dog her nævne klubmesteren, som blev Henning Roskvist, som faktisk kørte ca. 30 sek. hurtigere end nr. 2! Flot!
Brian_enkelstartmester_2012

Søndag den 16/9 mødtes bestyrelsen lidt tidligere end de andre medlemmer, som kom "ved 09.00 tiden", lige i rette tid til morgenbordet, som traditionen tro var rigtig godt besøgt med ca. 30-34 personer i alt.

Efter morgenmaden var der omklædning til de tildelte holdtrøjer, opvarmning, og så var de 22 ryttere, fordelt på 5 hold, klar. Feltet blev sendt af sted kl. 11.00 og kørte efter Mastervognen ud til Haldagerlille, hvorefter løbet blev givet frit.

Ruten, som var ny, er på 17 km og skulle gennemkøres tre gange med tre indlagte bakkespurter. Løbet gik fint uden uheld eller punkteringer. Resultatet kan ses andet sted i dette indlæg. Jeg vil dog nævne klubmesteren, nemlig Brian Nedergaard fra Glumsø, som var hurtigst af de 6 ryttere som kom samlet ind i første gruppe - Tillykke til Brian.Klubmester_Henning_2012

Desuden bør vinderen af bjergtrøjen nævnes:
Den blev vundet suverænt af Ole Rasmussen som vandt alle tre spurter - sådan.
Bjergtrøjen_Ole_2012

Holdkonkurrencen blev vundet af Bo's hold som fik en kasse øl for indsatsen.

Se resultaterne her:
klubmesterskaber_restultatliste_2012pic
Download som PDF her.

Efter præmieoverrækkelsen, som blev afsluttet med en buket blomster til feltets eneste kvinde, Lise, gik man over til indtagelse af den (traditionelle) grillmad, som igen var rigtig god. Maden blev indtaget i vores udlejer (Torben Rytter's) lade, hvor vi sad rigtig godt - tak til Torben for lån af laden - og tak til de flittige medlemmer/gæster, som havde dækket op, flyttet borde m.m.

Efter 1-2 timers dejligt samvær var det tid til at vende snuden hjemad for de fleste, dog først efter en fin oprydning hvor mange deltog.

Tak til alle for deltagelsen og fremmødet - på gensyn i 2013.


Stan Rasmussen
Formand TFC