torsdag 13. december 2018

Paris-Brest-Paris - GENNEMFØRT!

(af Kurt Nielsen (TFC) , 06. september 2011 )


Cykel tur på 78 timer 1244km. (Enkeltstart)

Mandag den 22. august. 2011 oprandt dagen, hvor det blev alvor.
Jeg havde trænet 10 900km. I frost og sne vind og regn. Fra første januar. Man kan ikke træne for meget til denne her tur, Forberedelsen var i orden, - håbede jeg.

Cykelen: En Scott Adict som vejer 6,7 kg. Uden, Paris Brest Paris. Udstyr, Med, Er den oppe på ca. 12 kg. 2 lygter for og bag, 2 små tasker og en stor med ekstra tøj, Lys kan der kun være for lidt af, kørte 75km/t et sted i mørket, Her kom bæ9 s lygte til sin ret bike ray3(tak for lån) Jeg er 47 år vejer 115kg.(105 var min plan)målet med min tid var 72 timer,

Først lidt forhistorie:

Torsdag: (18-08): Gik jeg og nussede rundt manglede kun madpakken, Tøjet var pakket i går cyklen havde været klar siden mandag med lys og tasker på. kl.10:00 blev jeg ringet op af Ebbe, Der var lige en pavillon han ikke havde fået købt, Det lovede jeg så at gøre, Men kunne ikke lige se hvordan vi skulle kunne være i en, Så købte to(godt)Jeg spurte om der skulle side til, Nej nej hvad skal de bruges til, Det er jo sommer i Paris,(det kommer vi til senere) kl. 12,00 skulle bussen komme, men (Bus Team) som vi skulle køre med, Havde en overraskelse, Der kom en anden bus og uden trailer(fuck tænkte jeg cykler og al den bagage)men efter 1½ times hårdt arbejde fra alle(næsten)fik vi læsset. Bus Team er blevet vores faste måde at komme frem på, Både til Sverige og andre steder, Det klare de godt og til fine priser.12 ryttere og vores trofaste super hjælper Rikke + to bus chauffører, Lisbeth og lille Mads(2meter og 10 cm høj) smiler, Og så er vi på vej mod Paris og udfordringen Paris-Brest-Paris 2011. Lige en tak til dem der var mødt op for at sende os af sted(dejligt med opbakning)
Køreturen mod Paris gik godt der var ikke så mange biler. Vi spiste et sted i Belgien, Da vi stod uden for og ventede på vores chauffør begyndte det at regne og tordne, Så kunne der stå 5 mennesker i en telefonboks, Griner, I bussen drak vi lidt af det vand, Som var købt ved grænsen,(det var jo en seriøs tur) husk der er meget vand i øl, Det gav en god stemning i bussen.

Fredag morgen. Vi kom tidligt til Paris(kl. 07,04) og måtte vente på vores værelser blev klar. (øv øv vi trængte til BAD) men efter 30 min var der stort morgenbord klar (lækkert).

Indlogeringen skete på et førsteklasses hotel, Park & Suites, beliggende cirka 5 kilometer fra startstedet. Beliggenheden var optimalt i forhold til startstedet, Idet vi jo skulle cykle frem og tilbage hver gang.
(tak til Gert som havde fundet og booket hotel) Vi blev indlogeres i 3 forskellige hotel lejligheder, Alt var nyt og lækkert, En stor græsplæne i midten, Som blev brugt til morgen og middagsmad samt eftermiddags hygge med kaffe og vand(med humle i) tingene var bare perfekte. Sol og lækkert vejr, ca. 22 grader.

Lørdag: morgen kl. 09.00 afholdte vi taktik møde, Hvor, Rikke og Lisbeth gerne ville høre hvad vi havde tænkt med tasker og sove pladser i bussen, Lisbeth som for øvrigt selv har gennemført turen, Det blev et kort orienteringsmøde. Efter mødet skulle vi til cykelkontrol, kl. 12.00 Her fik Karsten og jeg(ku8) lidt travlt, Selv om alle cykler var lavet klar hjemme fra,(hm) Vi fik sat lygter på og justeret bremser og gear.
Cykelkontrollen var effektiv og til rytternes eget bedste. Ved kontrollen blev vi ledt gennem en sluse, Hvor en række officials med hver sin funktion kontrollerede cykel og udstyr, De kontroller lygter og bremser og refleksvest, Der skal være 2 lygter for og bagpå, Der var ikke krav om ringeklokke og faste reflekser på cyklen. Alle cykler blev mærket med vores start nr. mærkningen skulle hindrede bytning af cyklerne.
Vi fik herefter adgang til selve idrætsanlægget, hvorpå et hav af cykler var opstillede i stativer. Vi havde god tid til at gå blot at kigge på cyklerne og se hvorledes andre havde løst problematikken med nattelys. Mange kørte med 4 lygter foran på en stang de havde tapet fast til styret.
Mangeartede konstruktioner som liggecykler, trehjulscykler, tandem. En som jeg kalder forlæns og baglæns de sad hver sin vej på cyklen(mærkeligt) Nogle uden gear på.(fy for pokker)
Vi stillede efterfølgende i kø i hallen for at få udleveret vores kontrolkort/chip, I en fin kuvert, 2 cykelnumre. Alt blev kontrolleret inden vi lov til at kvittere og modtage indholdet (Der er bare så mange regler)
I samme hal fandtes en hel række boder med alverdens ting og naturligvis skulle vi jo lige have en T-shirt med Paris Brest Paris logo på. 
Tilbage til hotellet igen, hvor vi spiste på en sushi bar (med pinde) næsten alle, Så var der aften møde med øl og vin, Også her skete der noget nyt, nogle gik tidligt i seng, De sidste 2 ved bordet lavede en skummel plan,(Torben og mig) som gik ud på at drille Ebbe lidt, da han ellers aldrig går fra en kold øl, Vi fik modvilligt Flemming presset op i en krog, Til at skrive et stykke på Ebbes hjemme side, Fordi han havde koden til denne, alle vidste det,(Undtagen Ebbe)(Sorry kunne ikke lade være) Ebbe så det først da vi kørte hjem. Griner

Generelt om løbet:
Vejene er mest med opkørsler og nedkørsler, Mange smalle veje og med ru asfalt. Naturen er noget mere barsk her nede, Der er ikke de helt store seværdigheder, Men det er der vidt forskellige opfattelser. Adskillige små landsbyer blev passeret og alle havde de en gammel kirke, som blev smukt oplyst om natten. Det var en lidt speciel oplevelse at cykle igennem små landsbyer om natten, hvor den eneste lyd, Man hørte var cykelkædens sang.
Skal jeg, Give et indtryk af rutens sværhedsgrad bør sammenligningen være, At man forestiller sig at cykle 1244 kilometer rundt omkring Vejle, Hvilket nok vil afholde de fleste fra at starte. Stigningsprocenterne når op på ca.10 %. Flere steder, Svarende til at køre 360 gange op af Munkebjerg. Det var måske derfor at, Ca. 1000 udgik af løbet. Eller 20 %
Det var helt utroligt stort, At skulle deltage i det her galskab. Det var en hel speciel følelse at være med i løbet. En følelse og en stolthed, Over at stå her sammen med ca.145 danskere blandt cirka 5000 cykelryttere fra alverdens lande.
Nattens kølige luft var dejlig at køre i og en fuldmåne fik rytterne til at kaste skygge på vejen. Når tingene således bare fungerer, Ja så kan man blive helt salig. Jeg var alene på vejen, Men havde øjenkontakt med enkelte røde baglygter engang imellem. Alle kæmper deres egen kamp, Ikke som et løb hjemme i Danmark

Min pandelampe var en utrolig stor hjælp til at finde de reflekterende ruteskilte langs vejen - og afmærkningen var rigtig god. Kun en enkelt gang kørte jeg forkert i en lille landsby. Folkene i byen råbte til mig, Og jeg kom på rette vej igen. Til gengæld så jeg andre ryttere i fuldt dagslys køre forbi helt tydeligt opsatte svingningsskilte - og under PBP er skiltene ganske store - omkring A4 i størrelse.
Efterfølgende har flere deltagere fortalt om halsbrækkende kørsel ned ad smalle "sorte" veje med meget høj hastighed, Hvor man bedst kan betegne rytterne som kamikaze-piloter. Nok en passende beskrivelse, Som jeg og mange andre nok ikke helt kan sige mig helt fri for at have deltaget i(op til 75 km/t) Man bliver ganske enkelt frygtløs - fremad, fremad - og naturligvis tænker man ikke på "hvad der kunne ske, hvis...." Til gengæld føltes hastigheden om natten noget højere end den faktisk var. På et tidspunkt slukkede jeg min pandelampe, Kunne ikke holde ud at se det gik så langsomt.
Tiden mellem kl. 4-6 om morgenen er farlig, For der er mange trætte cykelryttere. Mange måtte virkelig kæmpe en kamp for ikke at falde i søvn på cyklen. Nogle ryttere tog konsekvensen heraf og lagde sig til at sove de mærkeligste steder - f.eks. i indkørsler med cyklen indenfor rækkevidde. Mange havde medbragt aluminiumsfolie til at sove i. De ligner store madpakker.

Søndag: morgen var længere end normalt, for det var start dag for de fleste Torben kl. 16.00. Han stod og ventede i 2½ time i start boksen, Fy for den lede der var 35 grader og ingen skygge, Ulla, Sussi, Ebbe, Flemming, Michael, Karsten og Ole skulle starte kl. 18,00 men blev vist 19,15 inden de kom af sted, Bjarne startede kl. ca. 20,00, Gert kl. 21,00, Jeg kørte hjem på hotellet igen, Fordi jeg ville køre mest muligt i dagslys, Havde jeg valgt at starte mandag morgen kl. 05,00.

Paris-Loudiac ca. 460 km.
Mandag: Jeg stod op kl. 04,00, for alt var klar, havde sovet godt i 6 timer og det er luksus under det her løb, Kom ned til starten, Lidt skod for der var over 500, Så blev det 2 hold, Kom først af sted 05,20, Der var master bil på, ud af byen, Og da jeg startede sidst kæmpede jeg for at komme frem, hvilket også lykkes, 10 km. så var jeg i front,(fedt for jeg var super klar) Men så punkterede jeg på baghjulet, og så var jeg sidst i løbet igen, Der stod en lille pige på ca. 10 år, Og synes det var synd for mig, Hun havde 10 små smølfer, Som jeg fik en af, og skulle love jeg kørte den til Paris igen, Jeg blev sgu lidt rørt over det, Men også sur og vred på starten af det som var (LØBET i år) det store mål, Jagten gik ind, På de andre ryttere, Så startede det med at regne og det blev det ved med i 18 timer, Samt torden, Jeg kom til en lille by hvor der stod mennesker i en lade og råbte cafe cafe, Jeg kørte ind i laden(ja uden at ramme den) der var frisk kaffe og kage, Lækkert og det kostede ikke noget, Efter noget tid der og regn ikke ville stoppe, Var det bare videre til, Loudiac som var det første del mål efter 460 km. Her holdt vores bus hvor Lisbeth stod klar med mad og Rikke var klar til at massere mine ben, Uden vente tid da de andre fra holdet var kørt, Så var det med at komme i seng klokken var blevet 24, op igen kl. 05.00
Loudiac-Brest-Loudiac ca. 320 km.

Tirsdag: starter fint med kaffe og rugbrød som Rikke havde lavet klar, ud byen gik det, efter ca. 10 km. Møder jeg Torben som ser meget træt ud (han startede jo kl. 16,00 og han var på vej hjem) Føj tænker jeg, hvad er det jeg skal møde der ude, da Torben er kanon stærk, Det skulle jeg tidlig nok finde ud af, flere store bakker, og 2 stk. 10 km. Bakker, med ca. 6 % stigning, Tæt på Brest møder jeg Ebbe Sussi Ulla og de andre, her er det første gang jeg følges med en og tilmed en dansker, vi stopper på broen ud til Brest og tager billeder, Brest var et skod sted at få mad, det tog 1½ time bare for maden alene og 30 min for stempel, Som er turens vende punkt 618.km
Ryttere der kommer tilbage fra Brest ligner kriger fra gamle dage, Trætte og udslidte, Med tungt grej.

Tilbage op af de store bakker igen.

Igen var der gæstfrie mennesker på ruten.
Franskmændene lever for cykling, Tror jeg. Fra tidlig morgen til sen nattetime stod mange mennesker i små grupper og klappede, Ved forbi kørsel råber de "bone route" og "bone courage" til mig.
Ved en restaurant på et gadehjørne i en lille landsby stod en flok mennesker og spillede harmonika for mig.(følte mig alene i verden) Andre steder bød folk ved små boder mig på både mad og drikke.
Om morgen blev der nogle steder budt på frisk morgenbrød og varm kaffe, som sendte dejlige dufte langt væk.
Det er jo lækkert med sådan en opbakning, så derfor 3 stop ekstra, hvor det ene var med nybagte pandekager og hjemmelavet marmelade, prisen på det mad her var at sende et postkort fra Danmark, men inden jeg kunne køre igen, Skulle jeg lige se hans samling.
Så skete det der ikke måtte jeg fik ondt i det ene knæ efter 760km. AV AAV, I en lille by hvor der også var gadefest, Jeg hang op af et hegn med tåre i øjne, Der kom flere løbene til undsætning for at hjælpe, Med isposer og rødvin(Franskmænd kan kurere alt med det)der kom også en der spurte hvor langt jeg skulle og jeg sagde 20 km. Mere, Bare ned til bussen, Så kunne jeg få sovet og hvilet benet nogle timer, Han ville gerne give mig et lift, Så opdagede jeg det var en af de der motorcykler der køre og holder øje med os, Han stod med saksen i hånden, Og sagde, Skal jeg klipper dit nr. Og køre dig(fuck den var svær)det gjorde mega ondt, Jeg bed en negl og huggede en tå, Tog cyklen i hånden og begyndte at gå, Og det var op af en stejl bakke på 1 km. (de tabt både mund og næse)så trillede jeg ned mens jeg tænkte på Rikke(ro på, massage do))tog lige en til, På, Gå ben ikke nemt i cykel sko, Derefter kunne jeg cykle langsomt til bussen de 20 km. Tog ca. 3 timer det er lang tid om natten. Kom til Rikke kl. ca. 24, Fik mad og massage, Og så bare i seng.
Jeg blev forundret over at blive ved med at møde ryttere så tæt på Loudiac og stadig på vej mod Brest. De kunne helt sikkert få alvorlige problemer med at nå frem i tide før kontrollen lukkede og dermed afbrød deres videre deltagelse i løbet, Nogle fik vist besked på at vende op, Flere sagde vist nej, De må så køre turen uden for tidsgrænsen.
Loudiac- Paris ca. 450 km.  

Onsdag: Det var min plan. Som senere viste ikke at holde.
Op kl. 05.00, fik noget at spise og noget varme creme på knæ, Jeg aftalte med Rikke at jeg ville ringe til dem inden for 1½ time hvis jeg ikke kunne mere, Ellers skulle bussen bare køre til Paris,

Morgenen var slem - meget slem. Meget tåget, Alt tøj blev vådt som i regnvejr, Det var næsten ikke til at trække vejret i den høje luftfugtighed. Det blev til en kamp blot for at holde cyklen kørende. Der gik mindst et par timer, Hvor cyklen ikke ville fremad. Jeg kiggede efter, Men det skyldtes altså ikke hængende bremsere.
På et tidspunkt tog jeg fat i nakken på mig selv og sagde: "nu må du altså til at bestille noget. Af sted!!" Jeg fik gang i cyklen og knoklede derud af. Med sveden haglende ned i øjnene overhalede jeg en række cyklister, Som kiggede forundret på mig kørende på den måde og på dette tidspunkt i løbet.

På et tidspunkt op af dagen fik jeg følgeskab af en flok Australier Vi kom lidt i snak og en af de sidstnævnte foreslog mig at køre brevet i hans hjemland. Jeg måtte skuffe ham med den opfattelse, At vejen dertil var alt for lang. Nå, ja - vejen var vel heller ikke længere for mig der til end for ham her til Frankrig.
Flokken var godt kørende. I deres selskab fik jeg tilbagelagt et godt stykke vej med omkring 30-35 km/t. Men naturligvis, Intet varer ved. Flokken fortsatte med høj hastighed op ad en 10 % bakke(de kørte kun 15km/t). Jeg slap dem og forcerede bakken med mine 10 km/t.(tro det eller ej der var ikke mere i ben)kunne mærke at venstre benet måtte arbejde meget hårdt, For at komme op, Af de flade bjerge(eller kæmpe bakker)
Hvor ville det altså have været skønt om jeg havde talt blot lidt fransk, Men jeg klarede det dog i fællesskab på en blanding af engelsk suppleret med en masse fagter.
Efter 900 km. Begyndte halen at brænde noget så modbydeligt. Det kom ikke overraskende, Men der var dog lang vej hjem endnu. Jeg begyndte at sidde noget uroligt på sadlen. Nu er der jo som bekendt en meget begrænset plads på sådan cykelsadel. Pladsen blev fuldt udnyttet, men smerten måtte jeg bide i mig selv og bare køre. Og måtte op at stå tit(næsten hele tiden)
Tænk på noget andet - KØR! Ordene blev gentaget mange gange de næste 300 kilometer.
Ved 1050 km. Var smerterne blevet store igen(i mit knæ) og nødplanen blev taget i brug, Hellere at gennemføre end køre efter tiden, Det var at køre langsomt til kontrol sted Mortagne på 1090 km. Og sove der, havde jo tid nok, Det var her Ebbe ringede og tilbød at vente på mig og hjælpe mig igennem(det var stort) men jeg turde ikke løbe and på han kunne nå det inden for tidsgrænsen fordi han havde startet før mig, Ebbe skulle jo ikke udgå bare fordi jeg ikke kunne(men tak for tilbuddet) Jeg kom frem til kontrol kl.23,30, Lidt mad og vand så skulle jeg finde en seng, Vi gik ind i en kæmpe sovesal, Så kunne jeg selv vælge en seng, Jeg gik og lyttede til hvem der snorkede (det gjorde alle vist) tøj af ned og lægge dejligt selv om der var varmt og mega snorken, Jeg rullede noget papir sammen og puttede det i ørene, Det tog den værste larm, Jeg havde bestilt vækning kl. 05,00, Jeg husker det som en lang nat, Fordi jeg ikke sov hele tiden, Lå og ventede på at han skulle komme og vække mig(jeg troede han havde glemt mig) efter 1 time vågnede jeg frøs som en lille hund, Måtte hugge et tæppe fra en af de andre(han var kørt)04,59 stod der en og ruskede i mig, Var noget rundtosset som efter en drøm(mareridt)

Torsdag: Udenfor stod Birgit Henriksen(hjælper på en anden bus)klar til at give mig vand og kaffe og et lille skulder klap, Hun har selv kørt løbet flere gange, Tag det roligt sagde hun du skal nok klare det, 140 km. Hjem til Paris.
Ikke længere tvivl i mit sind om at jeg kunne gennemføre løbet.(bare en søndags tur tilbage)
Her så jeg Gert, Han var også klar til at køre, Så troede vi skulle følges, Men der var noget med lygte, Så jeg trillede der ud af, Han henter mig nok, Hvilket han også gjorde efter dagens morgen gave, En skov hvor der var en mega stigning(5km.Med 6 %) Herefter var jeg ved at koge over, Gert kom og vi kørte sammen de næste 2 km(her siger Gert at skov nisserne har vendt bakkerne om så de er blevet store igen). Så kom vi til noget der lignede dansk vej, Op og stå i det store gear og fuld fart frem,(25 i timen) og det lyder ikke af meget(men alt over 20 er stærkt efter 1000 km.) Alene igen på vej mod næste kontrol Dreux på 1165km.
Her fik jeg noget varmt mad og en cola(hunger)der skal meget brændstof til, brugte ca.60000 kacl.
Jo tættere jeg kom på Paris og afslutningen, Jo mere frustreret blev jeg, Eftersom turen ingen ende syntes at ville få. En del af de bitte små bakker føltes som "Munkebjerg" som vi alle kender, Og havde hele tiden et bestem stykke skov i tankerne(med en stor møj bakke mere) tja hvor blev det af.(men den kom)
Fy for den lede hvor var den ond, Huskede den ikke sådan på udturen, Men der var ben også friske,
Pludselig ringede mobilen, Det var Ebbe, Hvor er du, Tja sagde jeg, Ude på landet 23 km fra mål, Og kunne stadig ikke se den lille by Paris, Heller ikke den der lyn afleder de har midt i byen(Eiffeltårnet) hov et 15km. Skilt, Snart hjemme. Jeg passerede det ene vejkryds og rundkørsel efter den anden for fortsat at køre rundt i et kedeligt industrikvarter. Og til sidst blev der sgu kørt res selv efter 1240 kilometer. De sidste 4 km.
Ved ankomsten til målet stod alle fra vores bus i den sidste rundkørsel og heppede, Det var et stort øjeblik(en lille glædes tåre løb) Jeg blev ledt ind på idrætsanlæggets område for at stille cyklen, for derefter at få kontrolkortet stemplet og afleveret.
Løbet var gennemført og slut. Klokken var præcis 12.12 (lidt sjovt)
Som velkomst fik vi overdraget en kupon, Som kunne veksles til noget at drikke og noget mad.
Jeg havde fornemmelse af at være supermand efter at have cyklet 1244 kilometer, Sådan som jeg blev modtaget. Selvfølgelig er det vanskeligt - måske endda umuligt at tro på det, Der er gået mange tanker igennem, På en 1244 km. Lang enkeltstart, Her et par stykker, Aldrig mere gør jeg det, Næste gang skal jeg veje 15 kg. MINDRE, Hvorfor ikke bare stoppe når det gør ondt:

Mange planer om løbet, Med tid og fart i fine skemaer. Men man skal huske at disponere efter den tid der er til rådighed og komme i mål, Før løbets afslutning - For jeg siger,

ALLE ER VINDERE NÅR LØBET ER GENNEMFØRT!!!!

Ved min ankomst til målet havde de andre badet, Og skifte tøj, Jeg havde glædet mig til et varm bad, Men der var vist kommet et par stykker før mig, Fy for den lede hvor var det koldt, Dejligt med noget rent tøj og en anden lugt(ikke gnu) Og så kunne vi lykønskede hinanden med en stor krammer(hjerteligt) med præstationen.
Det var egentlig en mærkelig antiklimaks at have overstået løbet og nået sit mål. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet mig af afslutningen, Men det virkede lidt som at gå ind i et tomt rum, Uden at vide hvad man skal der inde(men det var stort) Jeg var træt og opholdet i målområde blev kort. Efter noget lækkert mad og drikke gik jeg over til bussen og fik en kold øl(eller 2) Efter at Michael havde sikret min overlevelse(han stod klar med den første øl inde i hallen(jeg huggede den vist nok fra ham)
Ved bussen fik vi champagne skålede og et tillykke mere. Der kom en fra Australien og ville bytte trøje, Jeg havde ikke nogen dansk pbp trøje, Men fik den han havde, For jeg lovede at sende en til ham, Efter jeg kommer hjem, Der er lavet nationale trøjer fra alle lande,

Vi gjorde det....!!!

Ebbe, Sussi, Karsten, Michael, Bjarne, Gert, Torben, Flemming, Ulla, Ole, Allan, Kurt, Og vores super hjælpere Rikke og Lisbeth. Og lige en tak til kone og børn der har troet på mig hele vejen, Mange sms'er med hep, Min mobil kørte på Endomondo så alle i hele verden kunne se hvor jeg var, Det gav mange sjove kommentarer, Som, Stop med at køre bil, Du snyder, Man kan ikke cykle i så mange timer.

Det bedste her i livet er jo at dele sine oplevelser med nogen. Det næstbedste er at nogen gider høre om de glædelige oplevelser man har haft(bare de så vil tro på dem)for 1244 km. På cykel,(lyder som en historie).
En gentagelse måske? tja euforien omkring løbet har fået mig på andre tanker. Følelsen af at være "supermand" var berusende dejlig - også selv om det var en grad af selvbedrag.
Vi fik læsset alle cykler og tasker i bussen, Og så var det bare hjem over, Vi skulle lige hente lille Mads i lufthavnen, Det lykkes efter et par runder.
Vi kom godt af sted, For der var ikke så mange biler og Mads gav den gas, Det ruskede noget i den gamle bus, Men den klarede det fint, På vej hjem spurgte Ulla hvornår festen startede, Jeg kikkede rundt, Tja Ebbe sov jo(igen)men en lille Gajol blev det til, Inden vi også skulle sove, Et sted i Tyskland om natten blev vi vækket bræt, Politi kontrol, Sovebusser er jo ikke tilladt mere, Og man skal side på sæderne, Der var vist et par stykker der var sunket lidt langt ned(syh).

Vi kom til færgen ved Rødby, Hvor vi alle købte det store morgenbord med friske brød og æg og hvad der nu høre til, Vi var mega sultne enkelte kunne hente 5 gange(Flemming)Som Gert sagde de skal ikke tjene på mig.
Vi kom til Slagelse, Hvor der var stor modtagelse(næsten som 1996 da Bjarne Riis vandt touren).

Mange taler om hvordan man kan cykle sådan en tur, Fysikken er en ting men for at kunne gennemføre løbet, Skal man være mentalt besluttet på at gøre det, At køre sådan et løb, Er en JERN præstation som giver sejrens berusende følelse(der tales om turen de næste 4 år).

Jeg fik lidt skader af turen:
- Ondt i knæ og en ekstrem rød bagdel, En fortsat sovende legemsdel og mine tær som også sover, Og nogle varmeknopper. Men der er kun 4 år til næste tur(tror jeg nok).

Så håber jeg på der kan blive en hold af samme størrelse igen, Rikke er klar. Så op med lapperne og i er meldt til.

God vind.

Kurt Nielsen
Fuglebjerg


Paris-Brest logo

Tryk på billedet for at komme til løbets officielle hjemmeside.



Se Kurts egne billeder fra turen her.

Se Kurts kontrol tider her.