- Team Fuglebjerg Cykling - Kom og vær med...
- HUSK ::: Vi kører igen....
Paris-Brest-Paris - GENNEMFØRT!
Cykel tur på 78 timer 1244km.
(Enkeltstart)
Mandag den 22. august. 2011 oprandt dagen, hvor det blev
alvor.
Jeg havde trænet 10 900km. I frost og sne vind og regn. Fra første
januar. Man kan ikke træne for meget til denne her tur,
Forberedelsen var i orden, - håbede jeg.
Cykelen: En Scott Adict som vejer 6,7 kg. Uden,
Paris Brest Paris. Udstyr, Med, Er den oppe på ca. 12 kg. 2 lygter
for og bag, 2 små tasker og en stor med ekstra tøj, Lys kan der kun
være for lidt af, kørte 75km/t et sted i mørket, Her kom bæ9 s
lygte til sin ret bike ray3(tak for lån) Jeg er 47 år vejer
115kg.(105 var min plan)målet med min tid var 72 timer,
Først lidt forhistorie:
Torsdag: (18-08): Gik jeg og nussede rundt
manglede kun madpakken, Tøjet var pakket i går cyklen havde været
klar siden mandag med lys og tasker på. kl.10:00 blev jeg ringet op
af Ebbe, Der var lige en pavillon han ikke havde fået købt, Det
lovede jeg så at gøre, Men kunne ikke lige se hvordan vi skulle
kunne være i en, Så købte to(godt)Jeg spurte om der skulle side
til, Nej nej hvad skal de bruges til, Det er jo sommer i Paris,(det
kommer vi til senere) kl. 12,00 skulle bussen komme, men (Bus Team)
som vi skulle køre med, Havde en overraskelse, Der kom en anden bus
og uden trailer(fuck tænkte jeg cykler og al den bagage)men efter
1½ times hårdt arbejde fra alle(næsten)fik vi læsset. Bus Team er
blevet vores faste måde at komme frem på, Både til Sverige og andre
steder, Det klare de godt og til fine priser.12 ryttere og vores
trofaste super hjælper Rikke + to bus chauffører, Lisbeth og lille
Mads(2meter og 10 cm høj) smiler, Og så er vi på vej mod Paris og
udfordringen Paris-Brest-Paris 2011. Lige en tak til dem der var
mødt op for at sende os af sted(dejligt med opbakning)
Køreturen mod Paris gik godt der var ikke så mange biler. Vi
spiste et sted i Belgien, Da vi stod uden for og ventede på vores
chauffør begyndte det at regne og tordne, Så kunne der stå 5
mennesker i en telefonboks, Griner, I bussen drak vi lidt af det
vand, Som var købt ved grænsen,(det var jo en seriøs tur) husk der
er meget vand i øl, Det gav en god stemning i bussen.
Fredag morgen. Vi kom tidligt til Paris(kl.
07,04) og måtte vente på vores værelser blev klar. (øv øv vi
trængte til BAD) men efter 30 min var der stort morgenbord klar
(lækkert).
Indlogeringen skete på et førsteklasses hotel, Park & Suites,
beliggende cirka 5 kilometer fra startstedet. Beliggenheden var
optimalt i forhold til startstedet, Idet vi jo skulle cykle frem og
tilbage hver gang.
(tak til Gert som havde fundet og booket hotel) Vi blev indlogeres
i 3 forskellige hotel lejligheder, Alt var nyt og lækkert, En stor
græsplæne i midten, Som blev brugt til morgen og middagsmad samt
eftermiddags hygge med kaffe og vand(med humle i) tingene var bare
perfekte. Sol og lækkert vejr, ca. 22 grader.
Lørdag: morgen kl. 09.00 afholdte vi taktik
møde, Hvor, Rikke og Lisbeth gerne ville høre hvad vi havde tænkt
med tasker og sove pladser i bussen, Lisbeth som for øvrigt selv
har gennemført turen, Det blev et kort orienteringsmøde. Efter
mødet skulle vi til cykelkontrol, kl. 12.00 Her fik Karsten og
jeg(ku8) lidt travlt, Selv om alle cykler var lavet klar hjemme
fra,(hm) Vi fik sat lygter på og justeret bremser og gear.
Cykelkontrollen var effektiv og til rytternes eget bedste. Ved
kontrollen blev vi ledt gennem en sluse, Hvor en række officials
med hver sin funktion kontrollerede cykel og udstyr, De kontroller
lygter og bremser og refleksvest, Der skal være 2 lygter for og
bagpå, Der var ikke krav om ringeklokke og faste reflekser på
cyklen. Alle cykler blev mærket med vores start nr. mærkningen
skulle hindrede bytning af cyklerne.
Vi fik herefter adgang til selve idrætsanlægget, hvorpå et hav af
cykler var opstillede i stativer. Vi havde god tid til at gå blot
at kigge på cyklerne og se hvorledes andre havde løst
problematikken med nattelys. Mange kørte med 4 lygter foran på en
stang de havde tapet fast til styret.
Mangeartede konstruktioner som liggecykler, trehjulscykler,
tandem. En som jeg kalder forlæns og baglæns de sad hver sin vej på
cyklen(mærkeligt) Nogle uden gear på.(fy for pokker)
Vi stillede efterfølgende i kø i hallen for at få udleveret vores
kontrolkort/chip, I en fin kuvert, 2 cykelnumre. Alt blev
kontrolleret inden vi lov til at kvittere og modtage indholdet (Der
er bare så mange regler)
I samme hal fandtes en hel række boder med alverdens ting og
naturligvis skulle vi jo lige have en T-shirt med Paris Brest Paris
logo på.
Tilbage til hotellet igen, hvor vi spiste på en sushi bar (med
pinde) næsten alle, Så var der aften møde med øl og vin, Også her
skete der noget nyt, nogle gik tidligt i seng, De sidste 2 ved
bordet lavede en skummel plan,(Torben og mig) som gik ud på at
drille Ebbe lidt, da han ellers aldrig går fra en kold øl, Vi fik
modvilligt Flemming presset op i en krog, Til at skrive et stykke
på Ebbes hjemme side, Fordi han havde koden til denne, alle vidste
det,(Undtagen Ebbe)(Sorry kunne ikke lade være) Ebbe så det først
da vi kørte hjem. Griner
Generelt om løbet:
Vejene er mest med opkørsler og nedkørsler, Mange smalle veje og
med ru asfalt. Naturen er noget mere barsk her nede, Der er ikke de
helt store seværdigheder, Men det er der vidt forskellige
opfattelser. Adskillige små landsbyer blev passeret og alle havde
de en gammel kirke, som blev smukt oplyst om natten. Det var en
lidt speciel oplevelse at cykle igennem små landsbyer om natten,
hvor den eneste lyd, Man hørte var cykelkædens sang.
Skal jeg, Give et indtryk af rutens sværhedsgrad bør
sammenligningen være, At man forestiller sig at cykle 1244
kilometer rundt omkring Vejle, Hvilket nok vil afholde de fleste
fra at starte. Stigningsprocenterne når op på ca.10 %. Flere
steder, Svarende til at køre 360 gange op af Munkebjerg. Det var
måske derfor at, Ca. 1000 udgik af løbet. Eller 20 %
Det var helt utroligt stort, At skulle deltage i det her galskab.
Det var en hel speciel følelse at være med i løbet. En følelse og
en stolthed, Over at stå her sammen med ca.145 danskere blandt
cirka 5000 cykelryttere fra alverdens lande.
Nattens kølige luft var dejlig at køre i og en fuldmåne fik
rytterne til at kaste skygge på vejen. Når tingene således bare
fungerer, Ja så kan man blive helt salig. Jeg var alene på vejen,
Men havde øjenkontakt med enkelte røde baglygter engang imellem.
Alle kæmper deres egen kamp, Ikke som et løb hjemme i Danmark
Min pandelampe var en utrolig stor hjælp til at finde de
reflekterende ruteskilte langs vejen - og afmærkningen var rigtig
god. Kun en enkelt gang kørte jeg forkert i en lille landsby.
Folkene i byen råbte til mig, Og jeg kom på rette vej igen. Til
gengæld så jeg andre ryttere i fuldt dagslys køre forbi helt
tydeligt opsatte svingningsskilte - og under PBP er skiltene ganske
store - omkring A4 i størrelse.
Efterfølgende har flere deltagere fortalt om halsbrækkende kørsel
ned ad smalle "sorte" veje med meget høj hastighed, Hvor man bedst
kan betegne rytterne som kamikaze-piloter. Nok en passende
beskrivelse, Som jeg og mange andre nok ikke helt kan sige mig helt
fri for at have deltaget i(op til 75 km/t) Man bliver ganske enkelt
frygtløs - fremad, fremad - og naturligvis tænker man ikke på "hvad
der kunne ske, hvis...." Til gengæld føltes hastigheden om natten
noget højere end den faktisk var. På et tidspunkt slukkede jeg min
pandelampe, Kunne ikke holde ud at se det gik så langsomt.
Tiden mellem kl. 4-6 om morgenen er farlig, For der er mange
trætte cykelryttere. Mange måtte virkelig kæmpe en kamp for ikke at
falde i søvn på cyklen. Nogle ryttere tog konsekvensen heraf og
lagde sig til at sove de mærkeligste steder - f.eks. i indkørsler
med cyklen indenfor rækkevidde. Mange havde medbragt
aluminiumsfolie til at sove i. De ligner store madpakker.
Søndag: morgen var længere end normalt, for det
var start dag for de fleste Torben kl. 16.00. Han stod og ventede i
2½ time i start boksen, Fy for den lede der var 35 grader og ingen
skygge, Ulla, Sussi, Ebbe, Flemming, Michael, Karsten og Ole skulle
starte kl. 18,00 men blev vist 19,15 inden de kom af sted, Bjarne
startede kl. ca. 20,00, Gert kl. 21,00, Jeg kørte hjem på hotellet
igen, Fordi jeg ville køre mest muligt i dagslys, Havde jeg valgt
at starte mandag morgen kl. 05,00.
Paris-Loudiac ca. 460 km.
Mandag: Jeg stod op kl. 04,00, for alt var klar,
havde sovet godt i 6 timer og det er luksus under det her løb, Kom
ned til starten, Lidt skod for der var over 500, Så blev det 2
hold, Kom først af sted 05,20, Der var master bil på, ud af byen,
Og da jeg startede sidst kæmpede jeg for at komme frem, hvilket
også lykkes, 10 km. så var jeg i front,(fedt for jeg var super
klar) Men så punkterede jeg på baghjulet, og så var jeg sidst i
løbet igen, Der stod en lille pige på ca. 10 år, Og synes det var
synd for mig, Hun havde 10 små smølfer, Som jeg fik en af, og
skulle love jeg kørte den til Paris igen, Jeg blev sgu lidt rørt
over det, Men også sur og vred på starten af det som var (LØBET i
år) det store mål, Jagten gik ind, På de andre ryttere, Så startede
det med at regne og det blev det ved med i 18 timer, Samt torden,
Jeg kom til en lille by hvor der stod mennesker i en lade og råbte
cafe cafe, Jeg kørte ind i laden(ja uden at ramme den) der var
frisk kaffe og kage, Lækkert og det kostede ikke noget, Efter noget
tid der og regn ikke ville stoppe, Var det bare videre til, Loudiac
som var det første del mål efter 460 km. Her holdt vores bus hvor
Lisbeth stod klar med mad og Rikke var klar til at massere mine
ben, Uden vente tid da de andre fra holdet var kørt, Så var det med
at komme i seng klokken var blevet 24, op igen kl. 05.00
Loudiac-Brest-Loudiac ca. 320 km.
Tirsdag: starter fint med kaffe og rugbrød som
Rikke havde lavet klar, ud byen gik det, efter ca. 10 km. Møder jeg
Torben som ser meget træt ud (han startede jo kl. 16,00 og han var
på vej hjem) Føj tænker jeg, hvad er det jeg skal møde der ude, da
Torben er kanon stærk, Det skulle jeg tidlig nok finde ud af, flere
store bakker, og 2 stk. 10 km. Bakker, med ca. 6 % stigning, Tæt på
Brest møder jeg Ebbe Sussi Ulla og de andre, her er det første gang
jeg følges med en og tilmed en dansker, vi stopper på broen ud til
Brest og tager billeder, Brest var et skod sted at få mad, det tog
1½ time bare for maden alene og 30 min for stempel, Som er turens
vende punkt 618.km
Ryttere der kommer tilbage fra Brest ligner kriger fra gamle dage,
Trætte og udslidte, Med tungt grej.
Tilbage op af de store bakker igen.
Igen var der gæstfrie mennesker på ruten.
Franskmændene lever for cykling, Tror jeg. Fra tidlig morgen til
sen nattetime stod mange mennesker i små grupper og klappede, Ved
forbi kørsel råber de "bone route" og "bone courage" til mig.
Ved en restaurant på et gadehjørne i en lille landsby stod en flok
mennesker og spillede harmonika for mig.(følte mig alene i verden)
Andre steder bød folk ved små boder mig på både mad og
drikke.
Om morgen blev der nogle steder budt på frisk morgenbrød og varm
kaffe, som sendte dejlige dufte langt væk.
Det er jo lækkert med sådan en opbakning, så derfor 3 stop ekstra,
hvor det ene var med nybagte pandekager og hjemmelavet marmelade,
prisen på det mad her var at sende et postkort fra Danmark, men
inden jeg kunne køre igen, Skulle jeg lige se hans samling.
Så skete det der ikke måtte jeg fik ondt i det ene knæ efter
760km. AV AAV, I en lille by hvor der også var gadefest, Jeg hang
op af et hegn med tåre i øjne, Der kom flere løbene til undsætning
for at hjælpe, Med isposer og rødvin(Franskmænd kan kurere alt med
det)der kom også en der spurte hvor langt jeg skulle og jeg sagde
20 km. Mere, Bare ned til bussen, Så kunne jeg få sovet og hvilet
benet nogle timer, Han ville gerne give mig et lift, Så opdagede
jeg det var en af de der motorcykler der køre og holder øje med os,
Han stod med saksen i hånden, Og sagde, Skal jeg klipper dit nr. Og
køre dig(fuck den var svær)det gjorde mega ondt, Jeg bed en negl og
huggede en tå, Tog cyklen i hånden og begyndte at gå, Og det var op
af en stejl bakke på 1 km. (de tabt både mund og næse)så trillede
jeg ned mens jeg tænkte på Rikke(ro på, massage do))tog lige en
til, På, Gå ben ikke nemt i cykel sko, Derefter kunne jeg cykle
langsomt til bussen de 20 km. Tog ca. 3 timer det er lang tid om
natten. Kom til Rikke kl. ca. 24, Fik mad og massage, Og så bare i
seng.
Jeg blev forundret over at blive ved med at møde ryttere så tæt på
Loudiac og stadig på vej mod Brest. De kunne helt sikkert få
alvorlige problemer med at nå frem i tide før kontrollen lukkede og
dermed afbrød deres videre deltagelse i løbet, Nogle fik vist
besked på at vende op, Flere sagde vist nej, De må så køre turen
uden for tidsgrænsen.
Loudiac- Paris ca. 450 km.
Onsdag: Det var min plan. Som senere viste ikke
at holde.
Op kl. 05.00, fik noget at spise og noget varme creme på knæ, Jeg
aftalte med Rikke at jeg ville ringe til dem inden for 1½ time hvis
jeg ikke kunne mere, Ellers skulle bussen bare køre til
Paris,
Morgenen var slem - meget slem. Meget tåget, Alt tøj blev vådt som
i regnvejr, Det var næsten ikke til at trække vejret i den høje
luftfugtighed. Det blev til en kamp blot for at holde cyklen
kørende. Der gik mindst et par timer, Hvor cyklen ikke ville
fremad. Jeg kiggede efter, Men det skyldtes altså ikke hængende
bremsere.
På et tidspunkt tog jeg fat i nakken på mig selv og sagde: "nu må
du altså til at bestille noget. Af sted!!" Jeg fik gang i cyklen og
knoklede derud af. Med sveden haglende ned i øjnene overhalede jeg
en række cyklister, Som kiggede forundret på mig kørende på den
måde og på dette tidspunkt i løbet.
På et tidspunkt op af dagen fik jeg følgeskab af en flok
Australier Vi kom lidt i snak og en af de sidstnævnte foreslog mig
at køre brevet i hans hjemland. Jeg måtte skuffe ham med den
opfattelse, At vejen dertil var alt for lang. Nå, ja - vejen var
vel heller ikke længere for mig der til end for ham her til
Frankrig.
Flokken var godt kørende. I deres selskab fik jeg tilbagelagt et
godt stykke vej med omkring 30-35 km/t. Men naturligvis, Intet
varer ved. Flokken fortsatte med høj hastighed op ad en 10 %
bakke(de kørte kun 15km/t). Jeg slap dem og forcerede bakken med
mine 10 km/t.(tro det eller ej der var ikke mere i ben)kunne mærke
at venstre benet måtte arbejde meget hårdt, For at komme op, Af de
flade bjerge(eller kæmpe bakker)
Hvor ville det altså have været skønt om jeg havde talt blot lidt
fransk, Men jeg klarede det dog i fællesskab på en blanding af
engelsk suppleret med en masse fagter.
Efter 900 km. Begyndte halen at brænde noget så modbydeligt. Det
kom ikke overraskende, Men der var dog lang vej hjem endnu. Jeg
begyndte at sidde noget uroligt på sadlen. Nu er der jo som bekendt
en meget begrænset plads på sådan cykelsadel. Pladsen blev fuldt
udnyttet, men smerten måtte jeg bide i mig selv og bare køre. Og
måtte op at stå tit(næsten hele tiden)
Tænk på noget andet - KØR! Ordene blev gentaget mange gange de
næste 300 kilometer.
Ved 1050 km. Var smerterne blevet store igen(i mit knæ) og
nødplanen blev taget i brug, Hellere at gennemføre end køre efter
tiden, Det var at køre langsomt til kontrol sted Mortagne på 1090
km. Og sove der, havde jo tid nok, Det var her Ebbe ringede og
tilbød at vente på mig og hjælpe mig igennem(det var stort) men jeg
turde ikke løbe and på han kunne nå det inden for tidsgrænsen fordi
han havde startet før mig, Ebbe skulle jo ikke udgå bare fordi jeg
ikke kunne(men tak for tilbuddet) Jeg kom frem til kontrol
kl.23,30, Lidt mad og vand så skulle jeg finde en seng, Vi gik ind
i en kæmpe sovesal, Så kunne jeg selv vælge en seng, Jeg gik og
lyttede til hvem der snorkede (det gjorde alle vist) tøj af ned og
lægge dejligt selv om der var varmt og mega snorken, Jeg rullede
noget papir sammen og puttede det i ørene, Det tog den værste larm,
Jeg havde bestilt vækning kl. 05,00, Jeg husker det som en lang
nat, Fordi jeg ikke sov hele tiden, Lå og ventede på at han skulle
komme og vække mig(jeg troede han havde glemt mig) efter 1 time
vågnede jeg frøs som en lille hund, Måtte hugge et tæppe fra en af
de andre(han var kørt)04,59 stod der en og ruskede i mig, Var noget
rundtosset som efter en drøm(mareridt)
Torsdag: Udenfor stod Birgit Henriksen(hjælper
på en anden bus)klar til at give mig vand og kaffe og et lille
skulder klap, Hun har selv kørt løbet flere gange, Tag det roligt
sagde hun du skal nok klare det, 140 km. Hjem til Paris.
Ikke længere tvivl i mit sind om at jeg kunne gennemføre
løbet.(bare en søndags tur tilbage)
Her så jeg Gert, Han var også klar til at køre, Så troede vi
skulle følges, Men der var noget med lygte, Så jeg trillede der ud
af, Han henter mig nok, Hvilket han også gjorde efter dagens morgen
gave, En skov hvor der var en mega stigning(5km.Med 6 %) Herefter
var jeg ved at koge over, Gert kom og vi kørte sammen de næste 2
km(her siger Gert at skov nisserne har vendt bakkerne om så de er
blevet store igen). Så kom vi til noget der lignede dansk vej, Op
og stå i det store gear og fuld fart frem,(25 i timen) og det lyder
ikke af meget(men alt over 20 er stærkt efter 1000 km.) Alene igen
på vej mod næste kontrol Dreux på 1165km.
Her fik jeg noget varmt mad og en cola(hunger)der skal meget
brændstof til, brugte ca.60000 kacl.
Jo tættere jeg kom på Paris og afslutningen, Jo mere frustreret
blev jeg, Eftersom turen ingen ende syntes at ville få. En del af
de bitte små bakker føltes som "Munkebjerg" som vi alle kender, Og
havde hele tiden et bestem stykke skov i tankerne(med en stor møj
bakke mere) tja hvor blev det af.(men den kom)
Fy for den lede hvor var den ond, Huskede den ikke sådan på
udturen, Men der var ben også friske,
Pludselig ringede mobilen, Det var Ebbe, Hvor er du, Tja sagde
jeg, Ude på landet 23 km fra mål, Og kunne stadig ikke se den lille
by Paris, Heller ikke den der lyn afleder de har midt i
byen(Eiffeltårnet) hov et 15km. Skilt, Snart hjemme. Jeg passerede
det ene vejkryds og rundkørsel efter den anden for fortsat at køre
rundt i et kedeligt industrikvarter. Og til sidst blev der sgu kørt
res selv efter 1240 kilometer. De sidste 4 km.
Ved ankomsten til målet stod alle fra vores bus i den sidste
rundkørsel og heppede, Det var et stort øjeblik(en lille glædes
tåre løb) Jeg blev ledt ind på idrætsanlæggets område for at stille
cyklen, for derefter at få kontrolkortet stemplet og
afleveret.
Løbet var gennemført og slut. Klokken var præcis 12.12 (lidt
sjovt)
Som velkomst fik vi overdraget en kupon, Som kunne veksles til
noget at drikke og noget mad.
Jeg havde fornemmelse af at være supermand efter at have cyklet
1244 kilometer, Sådan som jeg blev modtaget. Selvfølgelig er det
vanskeligt - måske endda umuligt at tro på det, Der er gået mange
tanker igennem, På en 1244 km. Lang enkeltstart, Her et par
stykker, Aldrig mere gør jeg det, Næste gang skal jeg veje 15 kg.
MINDRE, Hvorfor ikke bare stoppe når det gør ondt:
Mange planer om løbet, Med tid og fart i fine skemaer. Men man
skal huske at disponere efter den tid der er til rådighed og komme
i mål, Før løbets afslutning - For jeg siger,
ALLE ER VINDERE NÅR LØBET ER GENNEMFØRT!!!!
Ved min ankomst til målet havde de andre badet, Og skifte tøj,
Jeg havde glædet mig til et varm bad, Men der var vist kommet et
par stykker før mig, Fy for den lede hvor var det koldt, Dejligt
med noget rent tøj og en anden lugt(ikke gnu) Og så kunne vi
lykønskede hinanden med en stor krammer(hjerteligt) med
præstationen.
Det var egentlig en mærkelig antiklimaks at have overstået løbet
og nået sit mål. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet mig af
afslutningen, Men det virkede lidt som at gå ind i et tomt rum,
Uden at vide hvad man skal der inde(men det var stort) Jeg var træt
og opholdet i målområde blev kort. Efter noget lækkert mad og
drikke gik jeg over til bussen og fik en kold øl(eller 2) Efter at
Michael havde sikret min overlevelse(han stod klar med den første
øl inde i hallen(jeg huggede den vist nok fra ham)
Ved bussen fik vi champagne skålede og et tillykke mere. Der kom
en fra Australien og ville bytte trøje, Jeg havde ikke nogen dansk
pbp trøje, Men fik den han havde, For jeg lovede at sende en til
ham, Efter jeg kommer hjem, Der er lavet nationale trøjer fra alle
lande,
Vi gjorde det....!!!
Ebbe, Sussi, Karsten, Michael, Bjarne, Gert, Torben, Flemming,
Ulla, Ole, Allan, Kurt, Og vores super hjælpere Rikke og Lisbeth.
Og lige en tak til kone og børn der har troet på mig hele vejen,
Mange sms'er med hep, Min mobil kørte på Endomondo så alle i hele
verden kunne se hvor jeg var, Det gav mange sjove kommentarer, Som,
Stop med at køre bil, Du snyder, Man kan ikke cykle i så mange
timer.
Det bedste her i livet er jo at dele sine oplevelser med nogen.
Det næstbedste er at nogen gider høre om de glædelige oplevelser
man har haft(bare de så vil tro på dem)for 1244 km. På cykel,(lyder
som en historie).
En gentagelse måske? tja euforien omkring løbet har fået mig på
andre tanker. Følelsen af at være "supermand" var berusende dejlig
- også selv om det var en grad af selvbedrag.
Vi fik læsset alle cykler og tasker i bussen, Og så var det bare
hjem over, Vi skulle lige hente lille Mads i lufthavnen, Det lykkes
efter et par runder.
Vi kom godt af sted, For der var ikke så mange biler og Mads gav
den gas, Det ruskede noget i den gamle bus, Men den klarede det
fint, På vej hjem spurgte Ulla hvornår festen startede, Jeg kikkede
rundt, Tja Ebbe sov jo(igen)men en lille Gajol blev det til, Inden
vi også skulle sove, Et sted i Tyskland om natten blev vi vækket
bræt, Politi kontrol, Sovebusser er jo ikke tilladt mere, Og man
skal side på sæderne, Der var vist et par stykker der var sunket
lidt langt ned(syh).
Vi kom til færgen ved Rødby, Hvor vi alle købte det store
morgenbord med friske brød og æg og hvad der nu høre til, Vi var
mega sultne enkelte kunne hente 5 gange(Flemming)Som Gert sagde de
skal ikke tjene på mig.
Vi kom til Slagelse, Hvor der var stor modtagelse(næsten som 1996
da Bjarne Riis vandt touren).
Mange taler om hvordan man kan cykle sådan en tur, Fysikken er
en ting men for at kunne gennemføre løbet, Skal man være mentalt
besluttet på at gøre det, At køre sådan et løb, Er en JERN
præstation som giver sejrens berusende følelse(der tales om turen
de næste 4 år).
Jeg fik lidt skader af turen:
- Ondt i knæ og en ekstrem rød bagdel, En fortsat sovende
legemsdel og mine tær som også sover, Og nogle varmeknopper. Men
der er kun 4 år til næste tur(tror jeg nok).
Så håber jeg på der kan blive en hold af samme størrelse igen,
Rikke er klar. Så op med lapperne og i er meldt til.
God vind.
Kurt Nielsen
Fuglebjerg
Tryk på billedet for at komme til løbets officielle hjemmeside.
Se Kurts egne billeder fra turen her.
Se Kurts kontrol tider her.