Mesterskaberne starter jo traditionen med at en lille flok meget
trofaste medlemmer mødte op lørdag "morgen" kl. 09.00 og klargjorde
klubhuset, rejste teltene, satte skilte op til løbet om søndagen
m.m. Stor tak for det.
Mesterskaberne 2007 startede i år med en nyskabelse: enkeltstart
lørdag den 22. september. Desværre var der ikke den helt store
interesse for løbet, men der var da ialt 8 ryttere som mødte op i
det gode vejr, vi igen i år blev velsignet med både lørdag og
søndag.
Kurt Andersen tog tid så den side af sagen var i de bedste hænder.
Deltagerne mødte lidt spredt op fra kl. 14.00 af, nok mest fordi
indbydelsen var lidt uklar på dette punkt. Det bliver rettet til
næste år.
Løbet gik fint, alle deltagere gjorde alt hvad de kunne og masede
af sted på den store klinge. I en motionsklub som vores er alle jo
faktisk vindere, men vi kører jo på tid - og der blev præsteret
nogle meget fine tider, vind og temperatur taget i betragtning. Det
blev et tæt løb mellem de to favoritter, Claus T. og Ulf, som begge
kørte mere en to minutter stærkere end nr. 3. Resultatet blev at
Claus T. blev klubmester i tiden 36.59.32 min. - eller næsten 40
km/t, meget imponerende. Nr.to blev Ulf cirka et halvt minut efter,
Henning blev nr. 3 i 39.30.000 (cirka), iøvrigt den bedste tid han
har kørt længe, så alpeturen har ikke været helt forgæves. Nu var
der flere fra den omtalte alpetur som deltog, men ikke alle kørte
på bedre tiden end de to enkeltstarter, som blev afholdt i foråret.
Har man måske nydt livet en smule efter hjemkomsten???
Efter løbet var der almindelig sammenkomst og snak/hygge i
klubhuset.
SØNDAG DEN 23.september blev den efterhånden kendte og ligeledes
traditionelle sammenkomst med efterfølgende løb og spisning og
samvær afholdt.
Efter at morgenbrøddet m.m. var blevet afhentet og morgenbordet
dækket var vi klar til "start" kl. 09.00. Klubhuset var igen fyldt,
der blev drukket en del kaffe, et par enkelte "små" og ellers
snakket en del. Kl. 10.00 var det uddeling af trøjer og opvarmning.
Deltagerne fandt sammen med de andre på holdene og så var de ialt
18 ryttere klar til løbet.
Selve løbet startede som sædvanligt med mastervogn (ført af Villy
og Inger) foran til Nortved, hvor løbet blev givet frit. Selve
løbet formede sig i år en anelse anderledes, ider der ikke blev
kørt helt så stærkt fra starten. Derfor kom der faktisk en pæn stor
flok til nr. 2 bakkespurt på Rejnstrupbakken, hvor det så blev
splittet. Herefter gik det stærkt mod Fuglebjerg og løbet blev,
efter sigende, afgjort op mod Sneslev og på Sneslevbakken, hvor Ulf
rykkede fra og fik skabt en afstand på cirka 300 meter, som ingen
efterfølgende var i stand til at indhente. Imponerende kørt,
konkurrenterne taget i betragtning.
Resultatet blev at Ulf vandt i suveræn stil, Claus T. blev nr. 2 og
Jacob nr. 3. Så godt som alle gennemførte, holdkunkurrencen blev
vundet af "Jæger Pub-holdet" bestående af Jacob, Torben, Henrik og
Tom.
Alle fik overragt pokaler, vin og blomster og den kasse øl som
Jæper Pub-holdet vandt blev, som traditionen byder, delt. Herefter
gik vi over til et af dagens absoolutte højdepunkter, nemlig den
lækreste grillmad, tilberedt af to fremragende grillmestre. Både
grill- og morgenmaden var igen i år sponceret af WIENERCONDITORIET,
SCT. jØRGENS PARK I NÆSTVED - ejet af Claus "Otto" - igen TUSIND
TAK OTTO. Efter maden var der almindelig hygge og udveksling af
diverse erfaringer indtil dagen gik på hæld og deltagerne så småt
sivede hjem. Det skal lige nævnes at vi faktisk var cirka 45
deltagere til grillspisningen, rigtig flot fremmøde, tak for det.
Klubmesterskaberne 2007 var slut.
Der skal fra løbskommisionen og bestyrelsen lyde en stor tak til
alle deltagerne og alle der mødte op. En særlig tak til hjælperne
som ikke er i hverken udvalg eller bestyrelse. På gensyn i
2008.
Mange cykelhilsner
Stan
Links til:
Billeder