fredag 13. december 2024

Søen Rundt 2011 - Afsluttet i eminent godt vejr

Søndag d. 5. juni 2011.

Søen Rundt 2011 er netop afsluttet - igen i eminent godt vejr.

sr_2011

Arrangementet forløb fint og uden større uheld - ikke så ringe endda når man tænker på de veje vi nu engang kører på!

I alt deltog 321 ryttere på de tre distancer, flest på 95 km ruten med 190 deltagere og 131 tilsammen på 23 og 45 km ruterne. I alt et fint fremmøde, navnlig når den "skræmmeartikel", som "et lokalt dagblad" bragte angående de løse sten, tages i betragtning. Yderligere blev vores presseomtale i "et andet lokalt blad" ændret således, at det fremstod som om der ikke kunne meldes til på 95 km ruten på dagen- så når alt dette "regnes sammen" er 321 ryttere et meget tilfredsstillende antal.

Resultaterne er nu tilgængelige på resultatsiden, hvorfra man i år, som en nyskabelse, selv skal udskrive sit diplom.
Billeder fra løbet kan man nyde her.

Vinderne blev:
23 km
Erik Pedersen, Slagelse.
45 km
Ole Rasmussen, Team Pingel, Næstved.
95 km
Martin Kryger, Næstved

Her ses 2 af de stolte vindere, til venstre Ole Rasmussen på 45km og til højre Martin Kryger 95km:
vinderne_sr_2011

I år havde vi speciel deltagelse med flere ryttere fra Tour De Taxa holdet, som bl.a. cykler for at samle ind til Julemærkefonden - Læs evt. meget mere om deres spændende projekt på deres egen hjemmeside - måske du selv har lyst at være med?
Søen Rundt 2011 - Taxa 1 Søen Rundt 2011 - Taxa 2
Se flere billeder her.

Tak for en god og vellykket dag.

Team Fuglebjerg Cykling håber alle deltagere har haft en god tur samt en hyggelig "after-cykling" - tak for deltagelsen og på gensyn til næste år.


De bedste cykelhilsner

Stan Rasmussen
Formand, Team Fuglebjerg Cykling


Søen Rundt er også på facebook











Se resultater og billeder fra tidligere år her.


*******************
Få din placering eller dit diplom
ved at se resultatlisterne.
*******************